1. |
Snart kommer frelseren
01:59
|
|||
2. |
Kimer, I klokker
04:14
|
|||
1. Kimer, I klokker, ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds ord.
Æren er Guds i det høje!
2. Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange,
jul med Gudsbarnet i svøb under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!
3. Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!
|
||||
3. |
||||
1. Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje.
Hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Barn Jesus!
2. Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte.
Til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Barn Jesus!
|
||||
4. |
||||
1. Hjerte, løft din glædes vinger!
Julefest
allerbedst
englesangen klinger!
Hør det, hør de toner søde,
himlen lydt
melder nyt:
Kristus lod sig føde!
2. Gud, vor fader gav i nåde
denne nat
os en skat,
herlig over måde.
For at frelse os af nøden
steg her ned
kærlighed,
stærkere end døden.
3. Nu, så lad til ham os fare,
mange, få,
store, små,
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse,
Jesu navn
som en bavn
vil på vejen lyse.
|
||||
5. |
||||
1. Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
2. O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky,
| o, ganger med på marken ud,
| hvor hyrder hører nyt fra Gud!
3. Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
| med glædestårer takke Gud
| for miskundhed og nådesbud!
|
||||
6. |
Mit hjerte altid vanker
03:19
|
|||
1. Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat.
2. Ak, kom! jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, dog herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den selv jo købt,
så skal du blive trolig
udi mit hjerte svøbt.
|
||||
7. |
||||
1. Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Bethlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen ind til dig.
2. Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
3. Her står vi nu i flok og rad
om dig, vor skønne hjerteblad!
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!
|
||||
8. |
Julen har bragt
03:59
|
|||
9. |
En rose så jeg skyde
04:10
|
|||
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.
For rosen nu jeg kvæder
omkap med Himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Bethlehem.
|
||||
10. |
Glade jul, dejlige jul
04:34
|
|||
Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!
Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.
Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
|
||||
11. |
||||
Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.
Herren kommer, Gud med os,
troen på ham bier,
byde skal han fjenden trods,
som sit folks befrier;
alt betales på ét bræt:
fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.
Højt bebude gyldenår
glade nytårssange:
Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder!
|
||||
12. |
||||
Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!
Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer!
Da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer.
Da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer!
Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige!
Da byder Vorherre selv Guds fred!
til dem, den efterhige!
Da åbner sig himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!
|
||||
13. |
Dejlig er den himmel blå
03:49
|
|||
1. Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
2. Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
| som en lille stjernesol,
| som en lille stjernesol.
3. Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
| kommer vi til Jesus Krist,
| kommer vi til Jesus Krist.
|
||||
14. |
||||
Et barn er født i Bethlehem, Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja, halleluja!
En fattig jomfru sad i løn, sad i løn,
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja, halleluja!
Han lagdes i et krybberum, krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja, halleluja!
Og østens vise ofred der, ofred der,
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, halleluja!
Forvunden er nu al vor nød, al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja. halleluja!
Guds kære børn vi blev påny, blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja, halleluja!
På stjernetæpper lyse blå, lyseblå,
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, halleluja!
Guds engle der os lære brat, lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja, halleluja!
Da vorde engle vi som de, vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, halleluja!
Ham være pris til evig tid, evig tid,
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, halleluja!
|
||||
15. |
Dejlig er jorden
03:12
|
|||
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
Aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
|
||||
16. |
||||
Den yndigste rose er funden,
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker gro'de.
Min Jesus, du stedse skal være
mit smykke, min rose, min ære,
de giftige lyster du døder
og korset så liflig forsøder.
Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste.
|
Streaming and Download help